Gokart Sharks
Gokart Sharks & Actioncenter Entusiasterne

- Kør gokart for sjov i Actioncenter, Kastrup
Hold øje med denne hjemmeside vedr. datoer og priser 

Vi kører fremover KUN hver anden mandag

Det vil sige mandage i ulige uger fra kl. 19.00-20.00

Foreløbige datoer resten af 2008:

... kontakt banen ...

Mødetid senest kl. 18.45 Kl. 18.30 for nye kørere.

Pris pr. gang kr. 175,00 pt.

Med forbehold for ændringer.

Efter 6/10 er fremtiden for mandagsholdet usikker ...

Se "sidste nyt" i menuen til højre for mere information!



Her er lidt information om Gokart Sharks aka Actioncenter Entusiasterne, der kører gokart i udlejningskart for sjov og sport hver anden mandag kl. 19-20 hos Actioncenter http://www.actioncenteramager.dk, Saltværksvej 12 i Kastrup på Amager.

Verdensmesterskabet i indendørs gokart - Belgien, august 2008

To af Actioncenters absolut bedste, mest seriøse og hurtigste kørere, Allan Ericson 51 år og Marvin Løvenfeldt 48 år, tog til Belgien d. 3. august for at deltage i IKWC - Indoor Karting World Championship, - en ægte international begivenhed med 92 top indendørs gokart kørere fra 16 lande.

Mesterskabet blev kørt over 5 dage med 4 indledende kvalifikationsløb og finaler for de 20 bedste i hver vægtklasse fredag 8. august.

Læs mere her: http://www.gokartsharks.com/verdensmesterskab.html

Marvin's form er ved at være på plads. Således satte han 31/7 ny personlig rekord med 40:115 - endda i en renoveret kart. Se videoen fra hans træning nedenfor:

 

Marvin i gang med træningen.

Lidt baggrund:

 Marvin Lovenfeldt

Da Marvin Løvenfeldt, der er webmaster på denne hjemmeside (og ca. 140 andre), var omkring de 14-16 år, - i 1974-1976 - havde han sin egen racer gokart, som han kørte med på Københavns Gokart Bane http://www.kbh-gokart.dk/  på Amager.

Det var til at starte med i en af klubbens karts sammen med nogle andre medlemmer og så i en godt brugt Dino. Senere fik han en ny Dino kart http://www.dino.dk , men - desværre -ikke nogen ny motor, så han måtte nøjes med en godt slidt Komet 100 cc motor.

http://en.wikipedia.org/wiki/Karting  indeholder en glimrende beskrivelse (på engelsk) af, hvad en racer gokart er og hvad den kan præstere. Se også dette link http://en.wikipedia.org/wiki/Superkart  for en beskrivelse af 250 cc SuperKarts.

Dengang brugte han hovedparten af tiden på at skrue på karten og langt fra nok på at køre ræs, bl.a. fordi hans motorer ikke ville starte.

Han vidste intet om, at den slags motorer - dengang - skulle renoveres efter ganske få timers kørsel ... Aligevel lykkedes det Marvin at stille op i nogle få løb, bl.a. Københavnsmesterskabet 1975 eller 1976, hvor han fik en samlet 5. plads ud af et felt på omkring 20 kørere. 

Så i 1976 gik Marvin i lære, og han gik voldsomt ned i indkomst i forhold til sit gamle job. Da han i forvejen var træt af aldrig at kunne komme ud at køre solgte han derfor hans kart og motorer. Noget han har fortrudt mange gange siden dengang.

Nu spoler vi lige 29 år frem - til den 1. november 2005.

Den 1. november 2005 - dagen efter Marvin's 46 års fødselsdag - kørte han ud på Actioncenters indendørs gokart bane i Kastrup (den gamle bane) og kørte i 15 minutter.

Så var han solgt!

Han havde "genfundet" sin gamle sport :)     

Det blev til 3 ture i alt på den gamle bane.

 

Efter nogle måneders pause pga. ombygning på banen, kom Marvin for alvor i gang igen i forsommeren 2006. Nu var banen blevet totalt ombygget med bl.a. rigtig asfalt og helt nyt bane layout.

I august 2006 fik Marvin lokket hans gamle ven Robert Lindberg med ud at køre gokart.

Så var han - også - solgt!

Robert foretrækker at træne kun een gang om ugen, så medlemskabet af Gokartssharks / aka Actioncenter Entusiasterne er naturligt for ham.

I efteråret 2006 var vi nogle stykker, der ikke i forvejen kendte hinanden, som blev spurgt af Actioncenter, om vi havde lyst til at køre sammen en eller to gange om måneden.

Da Robert og Marvin gennem flere måneder i forvejen havde kørt jævnligt, fandt vi det naturligt at melde os til holdet. Ud over det sjove og sociale element så fik vi også en ikke uvæsentlig besparelse på vores kørsel på øvrige dage.

Da Marvin træner / kører ræs mindst 2 gange om ugen a' 1 time, falder denne rabat på et meget tørt sted.

Marvin har i 2006/07 kørt 9 løb for GK98, som er en klub, der tager gokart noget mere alvorligt. De påstår selv, at de er "Danmark sjoveste amatør gokart serie", men Marvin erfarede på egen person, at det er så som så med det "sjove", da bl.a. hans eget hold - G-Force - blev udsat for en - efter adskilliges mening - hård og  uretfærdig straf efter et 2 timers Le Mans løb i Holbæk i april 2007.

Da Marvin kort tid efter også blev "sparket" ud af hans hold pga. holdkaptajnens personlige ambitioner og ønske om yngre kræfter på holdet, fik Marvin ganske enkelt nok af GK98 og gav efterfølgende GK98 sparket.

Sjovt nok er denne holdkaptajn nu selv stoppet i GK98 og G-Force holdet er forlængst opløst ... hvilket blot viser, at man skal være særdeles forsigtig med, hvem man vælger som sin holdkaptajn! Visse personer kan slet ikke klare ansvaret og de moralske problemer, det giver at skulle skifte kørere ud.

"Men jeg har langtfra fået nok af gokart", siger Marvin og fortsætter "jeg har store planer for 2008 og min træning i Actioncenter i Kastrup er en meget vigtig del af disse planer." Se mere her http://www.gokartsharks.com/verdensmesterskab.html

I 2008 vil der for eksempel blive kørt flere le mans løb, som jeg ønsker at stille op i, sammen med nogle af kørerne fra Actioncenter. Der er også planer om andre arrangementer, så hvis du vil følge med, så check denne hjemmeside jævnligt og/eller skriv dig på nyhedslisten, så du får en update når der er nyt.

http://www.karting.co.uk/KandK/Tech/Overtaking.html - et link til en glimrende engelsk artikel om, hvordan man overhaler andre kørere.

http://britishsuperkartrc.com/?q=taxonomy_menu/1/1 er en glimrende hjemmeside på engelsk om superkarts (250 cc gearkarts med een eller to cylindre), som er stort i lande som Storbritannien, Tyskland, Frankrig, men i praksis ukendt i Danmark. Det skyldes nok, at disse karts kræver større baner at køre på, mange penge og stor teknisk indsigt...

Mere senere. For nu skal Marvin ud at træne. 

Tilmelding til
nyhedsbrevet

Fornavn
E-mail adresse
Tekst HTML
Email RSS
Tilmeld Afmeld

 

Hjem
Sidste nyt
Verdensmesterskab
Resultater VM
Videoer fra IKWC 2008
Kalender
Kontakt
Site Map
Tider mandag 30/7-07
Tider mandag 13/8-07
Tider mandag 27/8-07
Tider mandag 10/9-07
Tider mandag 24/9-07
Tider mandag 1/10-07
Tider mandag 22/10-07
Tider mandag 5/11-07
Tider mandag 19/11-07
Tider mandag 7/1-08
Tider mandag 14/1-08
Tider mandag 4/2-08
Tider mandag 11/2-08
Tider mandag 18/2-08
Tider mandag 25/2-08
Tider mandag 3/3-08
Tider mandag 31/3-08
Tider mandag 7/4-08
Tider mandag 14/4-08
Tider mandag 21/4-08
Tider torsdag 31/7-08
Tider mandag 8/9-08
Tider mandag 22/9-08
Tider mandag 20/10-08
Tider mandag 3/11-08
Marvins bedste tider
6 timers Le Mans
Resultat+billeder
Udvalgte gokart videoer
Gokart Video Site
Profiler af kørere
Links